Beskrivelse
Sicilien kan, ligesom mange andre vinområder omkring Middelhavet, datere sin vindyrkning tilbage til en tid, hvor fønikerne var koloniherrer på øen. Man har beviser, både på skrift og på malerier, der vidner om, at vindyrkningen allerede 700 år f. Kr. var en vigtig afgrøde for øboerne. På Sicilien udgør skråninger og bjerge ca. 80% af landskabet, og er det først og fremmest tæt ved kysterne, man finder landbrugsjord. Det varme, tørre klima gør, at vindyrkningen kæmper med oliven og korn om den begrænsede plads. Vindyrkningen klarer sig dog bedre og bedre i denne konkurrence.
Sicilien samler i dag en enkelt DOCG, 24 DOC/DOP'er og nogle få IGT/IGP'er. Blandt disse finder man Terre Siciliane IGT/IGP, som blev oprettet i 2011 og dækker hele Sicilien, med ca. 34.000 ha. vinmarker (2018). Distriktet producerer hvid-, rosé- og rødvine samt Spumante og dessertvine i Passito- og Vendemmia Tardiva-typen, lavet på mange forskellige lokale og internationale druesorter. Disse dyrkes for det meste uden for DOP-distrikterne, men producenterne kan også vælge at "deklassificere" deres DOP-vine til Terre Siciliane IGT/IGP. Hvis man føjer et druenavn på etiketten, skal vinen indeholde min. 85% af denne drue, en regel som i øvrigt gælder for de fleste DOC'er og IGT'er i Italien.
Vinkategori: Rødvin
Land/Område: Italien
Årgang: 2021
Druesort: : 100% Sangiovese
Indhold: 75 cl.
Alkohol: 12%