-51% Tilbud
Dürnstein Grüner Veltliner Federspiel - Vine0nline
DÜRNSTEIN GRÜ... 99.00 Kr 199.00 Kr
 Denne vin er produceret af 100% Grüner Veltliner-druer, der er dyrket i Federspiel, Wachau, Østrig. Vinen har udelukkende været lagret på ståltanke for at bibeholde så megen frugt som muligt. Det er en kompleks og klassisk Grüner Veltliner med klar farve, delikat duft med et strejf af mineralske noter, fin og elegant frugtsmag samt en blid og behagelig eftersmag. Familien Mittelbach driver familiefirmaet Tegernseerhof med ca. 24 hektar vinmarker i de bedste vindyrkningsområder i østrigske Wachau og Krems. Mittelbach familien producerer hovedsageligt hvidvine: Grüner Veltliner, Riesling og en lille smule Chardonnay. Rødvinsvarianterne er: Blauer Zweigelt og Blauburger.  Vinkategori: Hvidvin Land/Område: Østrig, Wachau, Federspiel  Årgang: 2019 Druesort: 100% Grüner Veltliner Indhold: 75 cl. Alkohol: 12,5%
-29% Tilbud
2018 Dialog Øko Thermenregion, Johanneshof Reinisch - Vine0nline
2022 DIALOG Ø... 99.00 Kr 139.00 Kr
Hvidvinen 'Dialog' er sammensat af lige dele økologiskdyrkede Chardonnay og Sauvignon Blanc druer, som hentes på forskellige parceller på ejendommen, bl.a. på marken Ried Lores nær Tattendorf og marken Ried Kästenbaum nær Gumpoldskirchen. Vinstokkene er 8-20 år gamle, og høsten forgår normalt i september. Det er druens klassiske 'smørrede' nuancer, der prioriteres i Chardonnay, som derfor bliver gæret på træfade, mens Sauvignon Blanc bliver gæret på ståltanke for at tilføre en god modvægt af sprødhed og bid. Efter sammenstikningen modnes vinen i 4 måneder på sit 'lie' (bundfald) i ståltanke.'Dialog' er tør hvidvin, som samler Chardonnays struktur, fedme og kompleksitet med Sauvignon Blancs aromatiske og en smule eksotiske nuancer af stikkelsbær, grape og grønne æble. En meget umiddelbar, liflig og appetitvækkende hvidvin, hvor tørhed og velour smelter flot sammen. - Serveres til salater, skaldyr eller fisk, til kyllingeretter - gerne asiatiskinspirerede. Vinkategori: Hvidvin Land/område: Østrig Årgang: 2021 Druesort: 50% Chardonnay, 50% Sauvignon Blanc Indhold: 75 cl Alkohol: 12.5%
-10% Tilbud
2018 GV TERRASSEN ØKO KAMPTAL, JURTSCHITSCH SONNHOF - Vine0nline
2018 GV TERRA... 99.00 Kr 110.00 Kr
Grüner Veltliner 'Terrassen' laves på druer, som kommer fra forskellige parceller i Kamptal med en undergrund, som hovedsageligt består af löss. Jorden her er ret frugtbar, og udbyttet skal derfor holdes nede. Samtidig giver den høje beliggenhed for disse parceller en afkøling af druerne, som giver lethed og friskhed. For at fremme friskheden endnu mere er det nødvendigt at foretage en skrap sortering af klaserne under håndplukningen og en hurtig transport i små kasser til kælderen. Druerne gennemgår en kort skindmaceration inden gæringen på temperaturregulerede ståltanke. Vinen er aftappet i sin ungdom. Grüner Veltliner 'Terrassen' er umiddelbar og aromatisk i duften, med lækre, saftige toner af citrusfrugter, grønne blade og urter. Smagen er sprød, en smule krydret og slutter meget appetitgivende og saftig. - Serveres til salater, skaldyr, fisk og sushi. En rigtig 'terrassevin'. Serveres afkølet (6-8° C) men ikke iskold.   Vinkategori: Hvidvin Land/Område: Østrig Årgang: 2018 Druesort: 100% Grüner Veltliner Indhold: 75 cl. Alkohol: 12,5%
-11% Tilbud
2014 RIESLING LOISERBERG AUSL. ØKO JURTSCHITSCH SONNHOF - Vine0nline
2014 RIESLING... 215.00 Kr 239.00 Kr
Vinmarken Loiserberg vender mod syd/sydøst, og undergrunden består af smuldrende klippesten og et meget tyndt lag muld i overfladen. Det tvinger rødderne til at hente deres næring dybt nede i jorden. Det giver vine med meget stor kompleksitet og koncentration og en mineralitet, som er ganske særpræget. Samtidig er Loiserberg det højeste bjerg mod vest i retningen af Waldviertel, og det giver et ganske specielt mikroklima: Mens terrasserne, hvor vinen gror, bages i solen med ekstreme varmegrader, er vinstokkene samtidig udsat for kold luft fra de barske nabobjerge i Waldviertel. Denne vekslen mellem varme og kulde er med til at fremme eksotiske aromaer i vinen. Riesling Loiserberg Auslese er lavet på druer, som høstes fra slutningen af oktober til midt i november, når de har opnået det rette sukkerindhold. Nogle af druerne er angrebet af botrytis, og de bliver derfor transporteret til kælderen i små kasser, for ikke at blive mast undervejs. Her bliver de skånsomt presset med en luftpresse og derefter gæret langsomt i rustfri ståltanke under lav temperatur for at bibeholde de aromatiske nuancer. Vinen er efter modning på tank aftappet i september året efter høsten. I duften er det først og fremmest de delikate friske toner af modne frugter (mirabeller, ferskner), som kommer frem med nuancer af botrytis. Smagen er meget intens og forførende med karakter af mandler, kirsebærsten, eksotiske frugter og akacie. En meget kompleks vin, som har masser af friskhed og et godt modningspotentiale!   Vinkategori: Hvidvin Land/Område: Østrig Årgang: 2014 Druesort: 100% Riesling Indhold: 75 cl. Alkohol: 8,5%
4

LEVERING: 1 - 3 DAGE

Dette afhænger af om vi har varen på lager i vores butik eller om den befinder sig på vores central lager.

GRATIS FRAGT

Ved køb af minimum 6 flasker eller samlet beløb over 795 kr. Bland frit mellem hele vores sortiment.

AFHENT I BUTIK

Når du handler hos os har du mulighed for at afhente din ordre i en af vores fysiske butikker i Frederikshavn eller Skagen.