ROSE DE SAIGNEE EXTRA BRUT BIO Champagne Leclerc Briant, Epernay
”Rosé de Saignée” er udelukkende lavet på Pinot Noir fra biodynamiskdyrkede Crus-vinmarker i Hautvillers, Cumières, og Dizy. Den flotte, blanke, intense rubin-rosé farve opnås ved at lade skindet macerere med saften i to dage, og derefter lade en del af mosten løbe naturligt (”åreladningsteknikken”, som på fransk hedder ”saignée”). Vinen er både gæret og modnet på store træfade. Længden for den andengæringen på flaske (champagnisering) er ret lang. Fx er årgang 2014 først degorgeret i november 2020! Dosagen (tilsætning af sukkerlikør) er på 4 g. sukker/liter, så denne Champagne Rosé er tør i stilen (”Extra Brut”).
”Rosé de Saignée” har ekstremt fine, vedvarende bobler, med en meget åben, aromatisk og indtagende duft samt nuancer af jordbær, solbær og en smule lakrids. I smagen viser den en fantastisk kompleksitet, med en sjælden harmoni mellem frugt, struktur, kødfuldhed og renhed. Her afslører ”Rosé de Saignée” toner af bl.a. kirsebær, hindbær og blodappelsin. Det er en perfekt champagne til gastronomien. Brug den fx. til thai-retter, til retter med skaldyr, fisk, fjerkræ (and!) eller kalv. Prøv den også til desserter med mørk chokolade!
Indhold: 75 cl.
Drue
100% Pinot Noir
Kategori
Champagne
Land
Frankrig
Procent
12%
Noter
Jordbær, solbær og en smule lakrids
Blød
Tannisk
Let krop
Stor krop
Lav syre
Høj syre
Sød
Tør