

Uraffineret gourmetsalt i verdensklasse, produceret efter de traditionelle håndværksmetoder siden middelalderen, skaber den enestående smag i Råstoff Salty Caramel.
Alle kan lave saltkaramel og anvende hvilken som helst salt til det. Men Læsø Sydesalt er ikke en hvilken som helst salt og Råstoff er ikke et hvilket som helst shot.
Læsø salt er sydesalt udvundet ved inddampning af grundvandets salt. Rundt om Læsø indeholder havvandet ca. 2% salt, men vandet på Rønnerne kan indeholde helt op til 14% salt og så er det muligt at skabe saltet ved at inddampe vandet. Metoden har været brugt siden middelalderen.
Udover et strejf af salt, er det karakteristiske for Råstoff Salty Caramel den himmelske smag af blød butterscotch karamel, der både har fylde og sødme fra traditionel flødekaramel og de raffinerede noter af vanilje. Samspillet mellem salt, vodka og karamel resulterer i en blød, intens smag, der er enestående som shot og som mixer til drinks og cocktails.