BLANC DE MEUNIERS BRUT ØKO Champagne Leclerc Briant, Epernay

 
Champagne ”Blanc de Meunier” Brut Zéro, Premier Cru laves 100% på Pinot Meunier-druer, som selekteres på vinhusets Premier Cru-vinmarker mellem Reims og Epernay. Det er yderst sjældent at lave en champagne på ren Pinot Meunier, men Leclerc-Briant viser her, at man kan lave både kødfulde, cremede og meget harmoniske vine...

Champagne ”Blanc de Meunier” Brut Zéro, Premier Cru laves 100% på Pinot Meunier-druer, som selekteres på vinhusets Premier Cru-vinmarker mellem Reims og Epernay. Det er yderst sjældent at lave en champagne på ren Pinot Meunier, men Leclerc-Briant viser her, at man kan lave både kødfulde, cremede og meget harmoniske vine med denne drue.

Vinen er både gæret og modnet i 9 måneder på store træfade, inden den tappes på flasker til 2. gæringen, som varer i præcis 3 år. Vinen er en såkaldt ”Zéro Dosage”, hvor man ikke tilsætter sukkerlikør efter degorgeringen, og vinen er derfor i den tørre stil (Brut).

”Blanc de Meunier” har en flot, blank, gylden/grøn farve med meget små, vedvarende bobler, som melder om en champagne med stor friskhed og sprødhed. I den flotte, afrundede og frugtrige duft finder man nuancer af grønne æbler, friske druer, citronmelisse, kryddermynte og kvæde, men også god mineralitet og en let saltet stil. Med iltning afslører vinen mere eksotiske toner af appelsinblomst, kaprifolium og milde krydderier (spidskommen, muskatnød). Smagen er både kødfuld, cremet og mineralsk, med lækre nuancer af appelsin, ferskner, brændte mandler og svesker. Den slutter med en fantastisk harmoni mellem finesse, fedme og kompleksitet. Perfekt til festlige lejligheder, til skaldyr eller fisk. Prøv den også med en carpaccio af kalvekød eller til oste som fx Comté, Mimolette eller røget Esrom (fx Bovbjerg).

  Indhold: 75 cl.

Læs mere
1,719.00 Kr
1,719.00 Kr
 

Drue

100% Pinot Meunier

Kategori

Champagne1

Land

Frankrig

Procent

12%

Blød

Tannisk

Let krop

Stor krop

Lav syre

Høj syre

Sød

Tør