

Beskrivelse
Frappato, Vittoria DOC er en ny vin for Planeta og blev produceret på gården for første gang i 2013. Vinen er lavet på ren Frappato, som dyrkes i begrænsede mængder på marken Mogli i Acate (Ragusa), og vinificeres på vingården Dorilli. Næsten hele området, som producerer Vittoria, er meget sandholdigt med en blanding af skalaflejringer (kalk) og rødt sand på overfladen. I en dybde på ca. 90 cm. ligger et dybt lag af 'tufa' (tuf), som er perfekt til at forsyne vinstokkene med den rigtige mængde vand.Efter afstilkning og macerering bliver druerne gæret i 150 hl. ståltanke. Da vinen kun produceres i små mængder, bliver druerne skånsom presset i en mindre vandret presse. Efter fuldendt malolaktisk gæring er vinen modnet kort på ståltanke indtil aftapning (normalt i marts).Vinen har en flot, rubinrød farve. Den er meget umiddelbar og aromatisk i duften, med nuancer af vilde roser, violer og let røgede toner. I munden er Frappato frugtrig og charmerende med sprøde og appetitvækkende nuancer. Det er en vin, som har god harmoni mellem tørhed, frugtsødme, struktur og alkohol.
-
Server den til klassiske italienske pastaretter, pizza, cheeseburgers eller gratinerede retter. Også perfekt til grønsagsretter. Den bør ikke serveres for varm - gerne omkring 14-16 grader.
Vinkategori: Rødvin
Land/Område: Italien
Årgang: 2020
Druesort: 100% Frappato
Indhold: 75 cl.
Alkohol: 13%