MEURSAULT LES GRANDS CHARRONS Domaine Philippe Bouzereau

0.00 Kr

GOD VIN GOD SERVICE

GRATIS FRAGT V/KØB AF 6 FLASKER

GRATIS FRAGT VED KASSESALG

HURTIG LEVERING I HELE DANMARK

Salg@vineonline.dk / +45 25 77 95 25

Beskrivelse

Meursault “Les Grands Charrons” fra Domaine Philippe Bouzereau produceres med druer fra parcellen af samme navn på 2,46 ha. Vinstokkene er plantet i 1950, 1981, 1987 og 1997. Jordbunden er meget dyb og består mest af ler i den nederste del af marken og af en blanding af jord og småsten længere oppe. Man praktiserer pløjning mellem rækkerne og anvender således ingen form for ukrudtsmidler. Siden 2015 har man været i overgang til økologisk dyrkning.

Mosten er gæret på egetræsfade med løbende ”batonnage” (omrøring), og vinen bliver derefter modnet på sit ”lie” (bundfald) i 12 måneder på fade, hvoraf de 20% er nye, og derefter 3 måneder på større ståltanke. Inden aftapningen bliver vinen let klaret, men ikke filtreret for at bevare den optimale frugt og finesse.

Vinen har et flot, gyldent skær i farven, og duften er meget klassisk Meursault, med både koncentration og finesse. Her finder man sprøde, eksotiske nuancer af citrusfrugter samt mere cremede toner af ferskner, mandler og en smule vanilje. Smagen er meget kompleks og intens med en sprød, mineralsk og krydret finish. Vinen egner sig fint til alle kraftige og eksotiske fiske- eller skaldyrsretter men vil også være flot til fjerkræ og kalv. Meursault bør serveres i store glas, da den har godt af lidt iltning. Serveres afkølet men ikke iskold.

Næste produkt

LEVERING: 1 - 3 DAGE

Dette afhænger af om vi har varen på lager i vores butik eller om den befinder sig på vores central lager.

GRATIS FRAGT

Ved køb af minimum 6 flasker eller samlet beløb over 795 kr. Bland frit mellem hele vores sortiment.

AFHENT I BUTIK

Når du handler hos os har du mulighed for at afhente din ordre i en af vores fysiske butikker i Frederikshavn eller Skagen.