

Beskrivelse
Arwen er opkaldt efter Restaurant Nomas køkkenchef, René Redzepis ældste datter. Vinen er sammensat af druerne
Solaris, Riesling, Silvaner, Sauvignon Blanc, Grüner Veltliner samt Chenin Blanc eller Pinot Gris. Mens 2014 (Bedste ældre Hvidvin på Dansk Vinskue i 2018) er vinificeret i Tyskland, er 2016 vinificeret på Lilleø. Begge årgange er modnet i 12 måneder på ståltanke.2016 er sprød og ren, med delikate toner af hvide blomster, grønne blade, stikkelsbær, hvide ferskner og en let, appetitvækkende eftersmag. Den har en god harmoni mellem frugtsødme og syre.
-
Serveres til fiskeretter med et fyldigt tilbehør og skaldyr.
Lilleø i Smålandshavet, nord for Lolland lægger jord til et at de mest spændende (hvis ikke det mest spændende!) vinprojekter i Danmark - Lilleø Vin. Lige fra den spæde start i 2006 har ambitionen og målet nemlig været at skabe den bedste hvidvin i Norden! Når man kigger på persongalleriet bag projektet, forstår man nok bedre de høje ambitioner, da Lilleø Vin er etableret som et samarbejde mellem Claus Meyer, René Redzepi (Rest. Noma), Anders
Selmer (vinmager) og Hans Lund Hansen (vinbonde). Med råd og vejledning fra den ikoniske tyske vinmager Martin Steinmann, plantede man i 2006 de første 2,6 ha. til med hvidvinsdruer (øens samlede areal er på 86 ha. og med et højeste punkt på 4 m.o.h!). Eftersom der bliver ret varmt på Lilleøs sydvendte skråninger, og da vinstokkene på grund af det omkringliggende hav er bedre beskyttede mod nattefrost, besluttede de at supplere den i Danmark meget udbredte Solaris-drue med lidt 'sjovere' druesorter som Riesling, Sylvaner, Sauvignon Blanc, Pinot Gris Grüner Veltliner og Chenin Blanc. Og det har de ambitiøse herrer bag Lilleø Vin ikke fortrudt, for selv om de ædle druesorter ikke alle når samme høje sukkerprocent som Solaris, så leverer de til gengæld meget intense aromaer til vinene, hvilket er nærmest alfa og omega for indfrielsen af de høje ambitioner. I dag står vinstokkene sunde og smukke omkranset af lange rækker af poppel-træer, der også danner et naturligt værn mod vind og vejr, og er med til at give, efter danske forhold, optimale vækstbetingelser. I plantagen på Lilleø dyrkes også danske æblesorter som Guldborg, Rød Ananas og Discovery samt oprindelige franske cider-æblesorter som Bedan, Binet Rouge og Douce Coët, som nu forvandles til Mousserende Æblevine, Vild Dansk Cider og en meget kompleks og ganske fantastisk Æblecider-Isvin.
Vinkategori: Hvidvin
Land/Område: Danmark/Lilleø
Årgang: 2016
Druesort: Grüner Veltliner, Pinot Gris, Riesling, Sauvignon Blanc, Solaris, Sylvaner/Silvaner
Indhold: 75 cl.
Alkohol: 11,2%