

Beskrivelse
I hver årgang eksperimenterer man hos Jurtschitsch med vine fra fx bestemte parceller, områder eller druesorter, vine som kun produceres i begrænsede mængder. Ikke mindst nye, unge vinmagere i kælderen ønsker ofte at afprøve en ny teknik, en ny ide, en ny filosofi - og er spændte på resultatet. Vinene i serien 'Discoveries from Langenlois', som bl.a. 'Belle Naturelle' hører til, er således unikum-vine, som giver det fulde udtryk af bestemte kombinationer, hvor terroir, druekarakter og vinificeringstype spiller en stor rolle.'Belle Naturelle' Rosé laves på økologiskdyrkede Pinot Noir, Zweigelt og Cabernet Sauvignon druer, som kommer fra forskellige parceller på terrasserne omkring Langenlois. Den særprægede jordbund i området med et tyndt lag (40 cm.) af ler- og sandholdigt jord, gnejs og glimmer i overfladen samt en hel del sten af vulkansk oprindelse i dybden, giver perfekt forhold til produktion af karakterfulde vine. Vinificeringen foregår separat for hver druesort. Vinen er lavet på hele druer, som kort macererer med drueskindet for at opnå den flotte rosa farve, og som efter presningen gærer et par uger på tank, med druernes egne gærceller og uden tilsætning. Efter sammenstikning modner vinen et par måneder på brugte træfade af 600 l. Vinen er hverken klareret eller filtreret, hvorfor den godt kan virke lidt sløret i flasken. Sammensætningen af de tre røde druer giver en flot, dyb, rosé farve, Duften er aromatisk og frugtrig, med nuancer af kirsebær, blommer, granatæbler og en smule blåbær. Det er en tør rosé, med en god sprødhed og en fin struktur samt et godt bid, som gør den meget anvendelig til mad.
-
Prøv den fx til salater, pastaretter, paella, skaldyr, fisk og lette kødretter.
Vinkategori: Rosévin
Land/Område: Østrig
Årgang: 2018
Druesort: Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Zweigelt
Indhold: 75 cl.
Alkohol: 12,5%