

Beskrivelse
Grand Cru marken Kitterlé er altid blevet betragtet som en af de største vinmarker i området og nævnes allerede i 1699. De lokale, der arbejder på marken, kalder den 'Le Brise-Mollets' (den, der knuser benene) da den har stigninger på 30-60%. Dens klassisk mineralitet kommer fra den vulkanske jordbund, som her er blandet med klipper af sandsten, der dominerer hele dalen. Den lette, sandholdige jord giver kun et lille udbytte og kan kun dyrkes takket være murene, man har anlagt på marken og som tilbageholder jorden. Ud af markens 26 ha. ejer Domaines Schlumberger de 20 ha.Domaines Schlumberger høster alle deres druer manuelt og undlader at mase druerne inden de presses. Efter gæringen på rustfrie ståltanke bliver vinen modnet på sit 'lie' (bundfald) i 8 måneder. Riesling Grand Cru Kitterlé har en blank, lysegul farve med grønne nuancer. Duften er meget umiddelbar og intens med toner af appelsiner og syltede frugter. I smagen finder man de samme modne toner, men Kitterlés flotte mineralitet giver vinen en god balance mellem sødme og friskhed. Det er en vin til gastronomi med masser af liv og detaljer. Gemmer man vinen i nogle år vil den udvikle den klassiske, mineralske 'petroleum' karakter, som mange Riesling-entusiaster elsker.
-
Server den til røget laks eller til fiskeretter serveret med krydderurter.
Vinkategori: Hvidvin
Land/Område: Frankrig
Årgang: 2017
Druesort: 100% Riesling
Indhold: 75 cl.
Alkohol: 13%