

Beskrivelse
Pinot Noir-druer til Alpha dyrkes på forskellige parceller i Aconcagua Coast, blot 7 km fra Stillehavet og den kolde Humboldt strøm. Markerne ligger mellem 120-150 meter over havets overflade, jordbunden består af ler- og granitlag, der giver en god dræning, og høstudbyttet er lavt, 6 tons pr. hektar. Gæringen foregår på ståltanke og ca. 40% af vinen lagres i 10-12 måneder på franske træfade, hvoraf 15-25% er nye (efter årgang). Vinen har en flot blank, rubinrød farve. I duften finder man røde bær og blomster samt et strejf af vanilje fra fadlagringen, elementer der går igen i smagen. Det er en meget elegant vin i en flot balance, som er fyldig uden at være kraftig og nærværende uden at være påtrængende.
-
Nyd den til fjerkræ og fuglevildt eller kalvekød. Den vil også være glimrende til grillet laks og retter med svampe, fx risotto. Vinen kan nydes nu eller ligge i mindst 8 år fra høståret. Serveringstemperatur: 15-17 grader.
Vinkategori: Rødvin
Land/Område: Chile
Årgang: 2018
Druesort: 100% Pinot Noir
Indhold: 75 cl.
Alkohol: 14%