

Ancient Vines Mourvèdre laves på Clines absolute ældste Mourvèdre-vinstokke i Conta Costa County (Oakley), på parceller med yderst begrænset produktion, men hvor druerne opnår stor koncentration i aroma og frugtnuancer. Druerne er håndplukket og efter afstilkningen bliver de skånsomt mast for at tillade så mange hele bær som muligt i mosten, noget som tilfører vinen større frugtkarakter under gæringen på ståltanke. Efter presningen bliver vinen modnet på amerikanske træfade (12 mdr., 38% nye). Det tilfører vinen mere kompleksitet og flotte eksotiske toner.Oakleys sandholdige jord giver ofte vine med en speciel karakter af eukalyptus blandet med chokolade. De samme toner kommer også i smagen, hvor man også finder nuancer af mørke, modne blommer og kirsebær. Tanninen er flot afrundet i eftersmagen, hvor vinen viser god friskhed og charme. Klasse!
Vinkategori: Rødvin
Land/Område: USA
Årgang: 2020
Druesort: 100% Mourvedre
Indhold: 75 cl.
Alkohol: 15%