

Beskrivelse
Vinen Everton blev til, da Brown Brothers gerne ville have en vin, der passede ind i sortimentet mellem den lette og friske Tarrango, der skal drikkes ung, og de tungere og kraftigere Shiraz og Cabernet Sauvignon vine, der har potentiale til længere tids lagring. Everton kombinerer de to stilarter godt. Vinen har stor fylde, men den besidder samtidig en friskhed, en frugt og en blød tannin, som gør den velegnet til at blive drukket i en ung alder.Druesammensætningen varierer en smule fra årgang til årgang i Everton men består normalt af ca. lige del Shiraz, Cabernet Sauvignon og Malbec. Shiraz og Cabernet er hentet i bunden af King Valley, hvorfra der kommer druer med stor frugt og finesse mens Malbec kommer fra Heathcote, hvor man opnår stor fylde og struktur. Vinen har tilbragt 6 måneder på 2-6 år gamle amerikanske barriques samt store egetræsfade.I farven er vinen intens med brillante, rubinrøde nuancer. I duften finder man toner af røde bær (hindbær, kirsebær), krydderier og en smule træ. I smagen har vinen en god frugtsødme, som strammes op af en meget flot og rank struktur. Vinen byder på en utrolig flot harmoni mellem frugten, velouren og alkoholen.
-
Det er en vin, som vil egne sig perfekt til vildt, lam eller til f.eks. grillet spareribs, eksotiske retter med kylling eller diverse pastaretter med krydrede saucer, gerne med oliven eller tomater.
Vinkategori: Rødvin
Land/Område: Australien
Årgang: 2016
Druesort: 32% Cabernet Sauvignon, 31% Malbec, 37% Syrah
Indhold: 75 cl.
Alkohol: 14%