

Beskrivelse
Domaine des Pierrelles i Côte Rôtie består af 1,5 ha. vinmarker i Côte Blonde beplantet med vinstokke som er 20-30 år gamle. Jordbunden består af smuldret skiffer blandet med glimmer og løss i overfladen og ren klippe i undergrunden.Côte Rôtie Domaine des Pierrelles er lavet på økologiskdyrkede Syrah-druer som er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser af 25 kg. for at undgå oxydering. Vinen er gæret i 3-4 uger på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i 12 måneder på træfad (20% nye fade) i firmaets historiske kælder. Côte Rôtie Domaine des Pierrelles har en dyb, blank, rubinrød farve. I duften finder man nuancer af modne bær, milde krydderier og en smule vanilie. I smagen har vinen god velour og samtidig bid og finesse. Eftersmagen er i perfekt harmoni mellem vinens strukturerede stil og de komplekse, frugtrige nuancer af mørke bær.
-
Server den til lam, fuglevildt eller okse.
Vinkategori: Rødvin
Land/Område: Frankrig
Årgang: 2016
Druesort: 100% Syrah
Indhold: 75 cl.
Alkohol: 13%