

Beskrivelse
Shiraz 'Ten Acres' blev produceret for første gang i 2012 med druer fra en enkelt vinmark i Heathcote. På vinen etiket har man reproduceret en tegning, som viser John Francis Brown i 1885, foran den oprindelig 'Ten Acres' vinmark i Milawa, som har givet navnet til denne nye vin. Druerne er høstet fra første halvdel af marts til midt i april. Alkoholpotentialet i druerne varierede mellem parcellerne på den enkelt mark fra 13,5 til 14,8%! Vinen er gæret på rustfrie ståltanke med automatisk omrøring af mosten, et udstyr som giver høj frugt- og farveekstrakt. Efter endt malolaktisk gæring er vinen lagret i 16-20 måneder på amerikanske og franske barriques af 225 l., hvoraf 25% er nye.Heathcote Shiraz 'Ten Acres' har en mørk, blank, rubinrød farve. Den nærmest vælter ud af glasset med aromaer af modne røde frugter og nuancer af sort peber, muscatnød og cedertræ. I smagen finder man også en god frugtkoncentration - igen med nuancer af mørke bær (blommer) - og desuden karakter af cedertræ, tobak og vanille. Til sidst fornemmer man en god tannin men også en friskhed som, skjuler godt de 14,5% i alkohol!
-
En pragtfuld ledsager til retter med f.eks. stegt oksekød, lam eller vildt - gerne med hvidløg, krydderier og en smagsfuld sauce. Den vil også gøre sig godt til en moden cheddarost.
Vinkategori: Rødvin
Land/Område: Australien
Årgang: 2015
Druesort: 100% Shiraz
Indhold: 75 cl.
Alkohol: 14,5%